CPUS uddannelse i Feedback Informed Treatment godt i gang

Så er første hold på vores uddannelse i Feedback Informed Treatment kommet godt i gang. Det drejer som om modul 1 & 2: FIT Advanced (modul 1) + FIT Supervision (modul 2).

Uddannelsen foregår på Comwell Klarskovgaard i Korsør i samarbejde med Scott D. Miller, ICCE direktør, Ph.d. og Susanne Bargmann, ICCE Senior Advisor, psykolog.

Er du interesseret i vores uddannelse i Feedback Informed Treatment, kan se hvordan du tilmelder dig det næste forløb her: Modul 1 & 2 januar 2018 og Modul 3 & 4 november 2018.

Herunder har vi samlet nogle stemningsbilleder fra forløbet:

Scott D. Miller og Susanne Bargmann varetager undervisningen på modulerne, der foregår på engelsk og dansk, og der er 40 kursister på de enkelte forløb. Samlet forbereder de fire moduler deltageren henimod at tage en ekstern certificering som Certified FIT Trainer gennem ICCE. Certificeringen er ikke en del af modulerne.

Fakta om FIT-uddannelsen:

Scott D. Miller, Ph.D. og ICCE direktør, er en af hovedmændene bag Feedback Informed Treatment (FIT) og grundlægger af The International Center for Clinical Excellence (ICCE), som er en international samling af terapeuter, forskere og undervisere, der samarbejder om at lære mere omkring, hvordan man udvikler terapeutiske færdigheder.

Scott D. Miller er en erfaren og underholdende underviser og foredragsholder, og han er på forkant med forskningen vedrørende klinisk praksis og formår at formidle dette på en tilgængelig måde, der samtidig er vedkommende og omsættelig i daglige praksis. Scott har bl.a. udgivet bøgerne ”Escape from Babel: Toward a Unifying Language for Psychotherapy” (1997), ”The Heart and Soul of Change” (1999,2010), og ”The Heroic Client: A revolutionary way to Improve Effectiveness through Client-Directed, Outcome- Informed Therapy” (2000).

Susanne Bargmann er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi med mere end 12 års klinisk erfaring fra psykiatrien, den kommunale familiebehandling og fra privat praksis og førende i Danmark i forhold til FIT.

Susanne Bargmann underviser i Feedback Informed Treatment (FIT) i Skandinavien, Nordeuropa og USA og er en del af The International Center for Clinical Excellence. Susanne har skrevet adskillige artikler og bogkapitler på både dansk og engelsk om anvendelsen af FIT i behandlingsarbejde, som frit kan downloades sammen med handouts fra tidligere undervisning.  Susanne er aktuel med den første danske grundbog om FIT ”Feedback Informed Treatment – En grundbog, Akademisk Forlag (2017).