Der har været stor søgning til den kommende Recovery Højskole på Ubberup Højskole. Vi har modtaget i alt 26 ansøgninger til de 7 pladser vi havde til højskolen i september.
I vores udvælgelse af ansøgere til højskolen har vi bl.a. lagt vægt på, at man ikke tidligere har deltaget på Recovery Højskolen, ens motivation for at komme af sted, geografisk fordeling, alder og køn. Desuden har vi haft mulighed for at indstille yderligere 7 borgere til højskolen, da der var ledige pladser.
Det betyder, at vi sender 14 kursister af sted på Højskolen. Derudover har vi også 2 tidligere kursister af sted på højskolen i virksomhedspraktik som tutorassistenter.
På højskolen deltager kursister fra følgende kommuner: Roskilde, Solrød, Lejre, Odsherred, Næstved og Slagelse.
Vi ønsker de kommende kursister et godt og inspirerende ophold på Recovery Højskolen.
Udbydes der flere ophold på Højskolen, hører I naturligvis fra os.