
Livshistoriefortælling om familie
Workshop med Livshistoriefortælling for unge under 30, pårørende og fagprofessionelle
Workshop 1, Tema: Familie
Torsdag d. 8. Juni kl. 14-17, Den store sal, Slagelse bibliotek.
Workshop 2, Håb & Drømme
Torsdag d. 22. juni kl. 14-17, mødelokale 2. Slagelse Bibliotek.
Du har mulighed for både at tilmelde dig begge workshops eller blot en enkelt.
Fælles for de to workshops:
Vi mødes og fortæller nogle af historierne fra vores liv til hinanden.
Nogle gange bærer vi rundt på historier om vores liv, som føles begrænsende for os. Når vi bruger Livshistoriefortælling i en lille og tryg gruppe, får vi ofte øje på nye vinkler og perspektiver i vores historier, som vi ikke var opmærksomme på før. Sammen med oplevelsen af at blive lyttet til og at høre de andres historier, kan det gøre, at historierne ændrer sig lidt, så de ikke føles lige så begrænsende som før. Nogle beskriver det som, at det føles som om gruppen hjælper med at bære éns rygsæk.
Der er plads til højst 7 deltagere pr. workshop ud over Trine og Lykke, som vil facilitere workshoppen. Du bestemmer selv hvad og hvor meget du har lyst til at fortælle ud fra temaet for workshoppen. Du bestemmer selv, om du vil med til begge workshops eller kun den ene. Men deltagelse kræver tilmelding på siden her. Vil du læse mere om Trine og Lykkes tidligere oplæg, så læs mere herOplæg Livshistoriefortælling
Hvad kan man få ud af at deltage?
- En ny historie, man bedre kan trives i
- Vidner til sit liv
- Træning i at være sammen med andre, at lytte og fortælle
Hvad skal man kunne og ville for at være med?
- Lytte og fortælle
- Passe på sig selv og hinanden ved at have respekt for den, der fortæller sin historie
- Overholde tavshedspligt omkring hvad der bliver fortalt og hvem der er med til workshoppen
Hvordan gør vi?
- Vi mødes i tre timer
- Alle deltagere fortæller hver gang
- Vi har alle lige lang tid til vores fortælling
- Hvis du har lyst kan du medbringe et stykke musik eller et foto, som har betydning for dig ift. temaet
- Du må gerne skrive eller tegne mens du lytter, tag selv papir og tusser med
- Vi holder pauser undervejs
Deltagelse i STARS er gratis for borgere i Slagelse kommune. Læs mere om STARS her http://www.aktivforsindet.dk/recoveryskoler
Husk tilmelding!
Oplægsholdere
-
Lykke Lindby
-
Trine Nielsen
