Udsathed og kreativitet

Udsathed og kreativitet

Det kræver kaos at skabe en lysende stjerne, sagde en klog mand engang. Eller sagt på en anden måde: hvis man ikke er en lille smule bimmelim, har man slet ikke adgang til himlens stjerner.

Dette foredrag kredser om forbindelsen mellem psykisk udsathed og kreativitet. Hvorfor kræver det moderat kaos at skabe en god film eller male et godt billede? Hvad kan vi bruge kreativiteten til i samfundet? Hvilken rigdom taler vi om?

Hvad ville verden være for et sted, hvis den ikke rummede kunstnere som fx Vincent van Gogh, en udsat mand med høj adgang til himlen over Sydfrankrig?

Foredraget byder på eksempler fra kulturhistorien, og det vil fremgå, at der med udsathed følger en rigdom, som verden ikke kan undvære.

Foredraget varer halvanden time, og efterfølgende debat er ønsket.

Der vil efter foredraget være mulighed for at komme en tur i Kunstkælderen i Netværkshusene.

Om oplægsholderen på Udsathed og kreativitet

Kasper er født i 1972, bor i København og holder foredrag i hele landet. Hans fortæller om sine erfaringer med psykisk sygdom, og hvordan bl.a. kreativiteten hjalp ham igennem.

“Jeg er forfatter, og har med min uddannelse fra Forfatterskolen i ryggen skrevet syv romaner, teaterstykker og en børnebog. Jeg er også tidligere misbruger, har været hjemløs, og har været indlagt et utal af gange – senest i 2004.

Jeg har holdt foredrag for børn og unge, og jeg har læst op af mine bøger i mange sammenhænge. Der løber lærerblod i mine årer, jeg har arbejdet som huskunstner, og jeg har lavet politiske og kunstneriske oplæg for den politiske organisation IUC.

Mit liv har budt på både et svært arbejde, faglig isolation, misbrug, osv., og det har været en kamp på mange fronter. Men nu har jeg en familie, og sidder tilbage med en palet eller regnbue af erfaringer, der sammen med studier, refleksion og indlevelse gør, at jeg tror, jeg kan give noget tilbage.” Læs mere om Kasper her https://www.kaspernorgaardthomsen.dk/

Arrangementer i STARS er gratis for alle borgere i Slagelse kommune. Du kan finde mere information om STARS her http://www.aktivforsindet.dk/recoveryskoler

Dato

11 maj 2022
Afsluttet

Tidspunkt

15:00 - 17:00

Markeringer

Recoveryskolen Stars

Lokation

Rosenhuset
Bredegade 10, 4200 Slagelse

Organisator

Susanne Brandt
Email
[email protected]

Oplægsholder

QR Code