
Stilhed, tanker, ro og tale
Stilhed, tanker, ro og tale
Samtalecafé i Korsør Kulturhus – torsdag d. 2.11.23 – kl. 13 – 15
Er det blevet sværere rigtigt at falde til ro? Samfundet lader aldrig til
at stå, ja bare – være stille. Både fordi internettet altid er vågent og
ligger på lur. Og især fordi det kræver sit at tømme hjernen for ord,
når man gerne vil sove eller bare være i ro, lige dér hvor man er, uden
at sige eller gøre noget særligt.
Hvad betyder tavshed for dig personligt? Skal enhver tanke siges højt
for at gøre sig gældende? Eller kan stilhed mellem mennesker for en
stund være bedre for alle tilstedeværende? Og hvad med nattens ro
og fred? Hjertets puls mod hovedpuden. Noget hud, som klør igen og
igen. Og den nærmest ustoppelige talestrøm indeni.
Hvordan falder man til ro, for sig selv eller sammen med andre?
- Måske stilheden ikke findes – der er altid et eller andet at lytte til lige nu
- Tavshed kan være pinlig, men kan den også bare være en befrielse?
- “Den der tier samtykker” – Er det altid rigtigt?
- Udgør kirkerne faktisk de eneste fredelige rum, der er tilbage i samfundet?
Jørgen Rasmussen,
Filosofisk konsulent
Slagelse Kommune
Læs mere om STARS påhttp://www.aktivforsindet.dk/recoveryskoler
Husk tilmelding til Berit på [email protected]
