
Skrivekursus
Skrivekursus
Kom med til på udviklende og spændende skrivekursus faciliteret af forfatter Kasper Nørgaard Thomsen. Kurset bliver afviklet torsdage i oktober, hhv. 6. oktober, 13. oktober, 20. oktober og 27. oktober- alle dage i tidsrummet 14-17. Lokationen er Århusvej 2c i Slagelse.
Om skrivekurset
”Vi begynder med at læse et lille uddrag fra min nye bog(”Blæksprutten), der bl.a. handler om psykiske udfordringer med en fraværende mor. Vi snakker lidt om såkaldt ”normal” litteratur overfor ”syg” litteratur – ”borderlinekunst”; der kommer små teksteksempler. Kursisterne bliver bedt om at finde et lille tekststykke, der interesserer dem og tage det med til holder. Vi laver skriveøvelser; siden læser vi kursisternes tekster og diskuterer dem (frivilligt- hvis nogen føler sig sårbare). Med skriveøvelser (hjemme og på ”skolen”) forsøger vi at komme nærmere vores individuelle grundtemaer: hvor lokummet brænder. Hvad levet liv, levede erfaringer betyder når man skal lave ”kunst”? Vi afslutter (hvis muligt) med at kursisterne laver en lille tekst, som vi samler i en antologi. Eventuel dag med oplæsning.”
Om underviser på skrivekurset
Kasper er født i 1972, bor i København og holder foredrag i hele landet. Hans fortæller om sine erfaringer med psykisk sygdom, og hvordan bl.a. kreativiteten hjalp ham igennem. Udsathed og kreativitet
“Jeg er forfatter, og har med min uddannelse fra Forfatterskolen PS i ryggen skrevet syv romaner, teaterstykker og en børnebog. Jeg er også tidligere misbruger, har været hjemløs, og har været indlagt et utal af gange – senest i 2004.
Jeg har holdt foredrag for børn og unge, og jeg har læst op af mine bøger i mange sammenhænge. Der løber lærerblod i mine årer, jeg har arbejdet som huskunstner, og jeg har lavet politiske og kunstneriske oplæg for den politiske organisation IUC.
Mit liv har budt på både et svært arbejde, faglig isolation, misbrug, osv., og det har været en kamp på mange fronter. Men nu har jeg en familie, og sidder tilbage med en palet eller regnbue af erfaringer, der sammen med studier, refleksion og indlevelse gør, at jeg tror, jeg kan give noget tilbage.” Læs mere om Kasper her https://www.kaspernorgaardthomsen.dk/
Du kan også læse om Forfatterskolen PS her https://forfatterskolenps.dk/
Arrangementer i STARS er gratis for alle borgere i Slagelse kommune. Du kan finde mere information om STARS her http://www.aktivforsindet.dk/recoveryskoler
Oplægsholder
-
Kasper Nørgaard Thomsen
