Recovery kunst 2

Recovery kunst 2

Om Recovery kunst 2

Du behøver ikke at have erfaring med at male i forvejen, men interessen og lysten skal være tilstede.

Alle skal have en prøvetime hos Kunstteamet inden man kan gå på et hold. Her møder man os undervisere og prøver hvordan det er at male i Kunstkælderen.

Man kan booke en prøvetime ved at kontakte en af os.

Hvordan arbejder vi med recovery kunst 2?

Vi arbejder med en let blanding af undervisning, teori og maletid.

Det abstrakte maleri er en stor del af kurset og styrker forståelsen for sammenhængen mellem dine følelser og de valg du træffer i processen med at male. Vi arbejder med at slippe negativ kontrol og på den måde åbne op for glæden ved at skabe og tilfredsstillelsen ved at tro på egne evner.

Den teoretiske del vil handle om veje til selvudvikling og metoder til selv at komme videre i sit liv. Både personligt og i kunstsammenhæng.

Der vil også være mulighed for at arbejde med forskellige teknikker, stilarter og personlige ideer.

Du får vejledning og undervisning i en tryg, sjov og hyggelig atmosfære.

Vi bliver en lille gruppe hvor vi giver hinanden plads til personlig udvikling, men også lærer at bruge gruppen konstruktivt.

Kurset har til hensigt at skabe læring, udvikling, håb, glæde og energi i fællesskaber med fokus på ressourcer, så handlekraft og indflydelse på egen situation og liv styrkes.

Vi bruger evaluerings skema  som dokumentations redskab i forløbet og  arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang.

Om os

Vi undervisere brænder for kunst og inspireres af de mange muligheder der opstår i skabelsen af et maleri. Fra kaotisk start til færdig kunst.
Kurserne tilbydes igennem Recoveryskolen STARS i CPUS.

http://aktivforsindet.dk/recoveryskolen-stars 

eller https://www.facebook.com/recoverycpus

Tilmelding og undervisere på recovery kunst 2

Undervisere; Kontakt os på mail, Messenger eller SMS
Tina Andreasen [email protected] /Tina Cpus/ Tlf. 23 29 89 12
Aina Haugen [email protected] /Aina Cpus Kunst/ Tlf. 51 44 04 23

FRIVÆRKSTED: Torsdage kl. 10-15 (Selvstændigt arbejde i værkstedet på tværs af de 3 hold. ”Først til mølle” princip, max 5 personer. Man booker en plads på holdenes fælles Messenger tråd)

Sted: Kunstkælderen i Netværkshuset Rosenhuset, Slagelse.

Dato

04 sep 2019
Afsluttet

Tidspunkt

10:30 - 13:00

Markeringer

Recoveryskolen Stars
Kategorier
QR Code