Oplæg Livshistoriefortælling

Livshistoriefortælling

Hvad handler foredraget om?

Vi finder en vej ud ad skoven, sammen”. Sådan sagde en deltager engang, om det at være med i en gruppe, hvor vi delte historierne fra vores liv.

Livshistorien handler om fortiden, men kan skabe mirakler i både nutiden og fremtiden.

Dette foredrag handler om hvorfor og hvordan, det at fortælle sin livshistorie kan give bedre trivsel og bedre relationer.

Livshistoriefortælling er en socialfaglig metode, der anbefales af Socialstyrelsen til at støtte mennesker i deres recovery proces.

Lykke og Trine vil gennem deling af uddrag af arbejdet med deres egne livshistorier, give indblik i hvilken betydning det kan få, når vi fortæller vores livshistorier på lige fod, i en tryg gruppe.

DIN historie er også vigtig og du kan hjælpe både dig selv og andre ved at fortælle den.

Kom og bliv inspireret til at dele din livshistorie.

Hvem er vi?

Lykke Lindby

 

Tidligere anbragt, kaotisk barndom og ungdom på grund af psykisk sygdom og alkohol/hashmisbrug hos forældrene. Har gennem 20 år arbejdet i forskellige kommuners socialpsykiatri og er ophavskvinde til selvhjælpsgruppekonceptet ”Fortæl Dit Liv, & få en ny historie”. Uddannet Psykomotorisk Terapeut og Kandidat i pædagogisk psykologi. Pt. ansat som projektleder i psykiatrien, samt indehaver af den lille virksomhed Selvbiografisk.dk.

Trine Nielsen

 

Havde en svær opvækst præget af mobning og en ungdom med traumatiske oplevelser. I sine 20’ere blev Trine diagnosticeret med skizofreni, angst og posttraumatisk stress, hvilket førte til medicin og talrige indlæggelser. Trine er gennem det sidste år gået fra at definere sig selv som psykisk syg til at være et voksent menneske med senfølger. I dag er hun ikke længere socialt isoleret og præget af daglige angstanfald og hallucinationer, men lever et aktivt liv hvor hun kan være der, både for sig selv og for sin familie.

Efter oplægget:

Der vil være mulighed for at tilmelde sig en serie af tre workshops, hvor vi arbejder med livshistoriefortællinger. Datoer for workshops finder du under STARS på aktivforsindet.dk/recoveryskoler

Tilmelding til oplægget

Du kan booke din plads til oplægget under booking her på siden

 

 

Dato

25 apr 2023
Afsluttet

Tidspunkt

16:00 - 18:00

Markeringer

Recoveryskolen Stars,
Ungeplatformen

Lokation

Slagelse bibliotek, lokale 2
Stenstuegade 13, 4200 Slagelse

Organisator

Susanne Brandt
Email
[email protected]

Oplægsholdere

QR Code