
Lær at tackle angst og depression – Vinter 2018
Lær at tackle angst og depression.
Som noget nyt udbyder STARS i et samarbejde med Sundhed og Omsorg samt Komitéen for sundhedsoplysning det første Lær at tackle angst og depression kursus. Kurset henvender sig til kursister med angst og/eller depressionsproblematikker, der ønsker at opnå teknikker til selv at tackle disse.
Det er ikke et krav, at man har en angst og-eller depressions diagnose, væsentligst er det, at der er symptomer på angst og-eller depression, og man har et ønske om at arbejde med dette via selvhjælpsteknikker.
Hvordan er kurset bygget op?
På kurset får du mulighed for at tilegne dig redskaber som kan give større psykisk frihed, dele tanker og erfaringer med andre i en tilsvarende situation samt arbejde med dine stærke sider.
Kurset følger et fast program og foregår over 7 mødegange på 2.5 time pr. gang. Man mødes 1 gang om ugen i 7 uger.
Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde. Der er tavshedspligt på kurset.
Der arbejdes blandt andet med triggere og advarselssignaler, bedre kommunikation, forebyggelsesstrategier, håndtering af angst og depression, problemløsning, samarbejde med sundhedsvæsenet samt fysisk aktivitets betydning for humøret.
Lær at tackle kurserne generelt
Lær at tackle kurserne er udviklet af “Komiteen for sundhedsoplysning” og bygger på aktiv selvhjælp, hvor man bliver bedre til at tackle og derved mestre sin hverdag.
Kurserne skal øge selvtilliden hos den enkelte, dette sker ved at kursisten tror på at kunne identificere de gode valg via en bred vifte af mulige selvhjælpsværktøjer.
Der lægges vægt på at den enkelte får træning i livskompetencer ved at sætte mål, løse problemer og træffe beslutninger.
Lær at tackle Forsamtaler
Når du har besluttet dig for at deltage i lær at tackle angst og depression, skal du først rette henvendelse enten pr. mail eller telefon, dernæst bliver du indkaldt til en forsamtale.
Dette gør vi for at sikre at kurset er det rette for dig i din nuværende situation.
Forsamtalen tager max 45 minutter og foretages af René Essom: [email protected] , telefon 20159580 eller Susanne Brandt: [email protected], telefon 23278983.
Instruktører på kurset
Pia Hjorth Johansson og Susanne Brandt.
Læs mere om lær at tackle
