
Forandringer
Forandringer – kan du leve med dem?
Samtalecafé i Korsør Kulturhus – 08.06.23 – kl. 13 – 15
Forandringer kan vække et stort spænd af menneskelige følelser og tanker; lige
fra alt dét vi håber på vil ske – og derfor drømmer om, og alt dét vi frygter vil
ske – og derfor helst vil glemme.
Så hvordan møder vi forandringer bedst? Som en mulig, ny begyndelse, som måske oven i købet gør en klogere og stærkere? Nogle gange kan det i første omgang være nødvendigt at passe på sig selv, men hvad så med den næste
omgang? 😊 For at kunne have et godt liv er det også vigtigt at være åben overfor nye muligheder. – Så fat mod: Ting tager ofte -lang- tid-!
- ”Forvent det uventede” hedder det. Men hvordan gør man dét?
- Corona medførte store forandringer – kender vi dem alle sammen endnu?
- Alle vil have udvikling, men ingen vil have forandring.
- Forandring fryder – og fryd forandrer!
- ”Uden kurs går dit liv konkurs” – hvad går din næste forandring ud på?
Jørgen Rasmussen,
Filosofisk konsulent
Slagelse Kommune
